Er mændene gået fra at være “silent quitters” på jobbet til at blive “silent quitters” i ægteskabet?

Vi har vænnet os til begrebet quiet quitting på arbejdspladsen – du gør det nødvendige, men du er ikke længere engageret. Energi, passion og følelse af mening er væk.

Det samme er ved at ske i mange parforhold.
Her kaldes det silent divorce eller quiet divorce.

Ikke det dramatiske brud med råb, utroskab og flyttekasser. Men den stille opløsning, hvor to mennesker formelt stadig er gift eller bor sammen – og alligevel er følelsesmæssigt langt fra hinanden.

Som sexolog og mandeterapeut & parterapeut møder jeg flere og flere par, der siger:

“Vi skændes faktisk ikke.
Vi er bare… væk fra hinanden.”

Hvad er silent divorce / emotional divorce?

Forskningen kalder det ofte emotional divorce:
Man er stadig gift, men har – bevidst eller ubevidst – “skilt sig” følelsesmæssigt. (Macrothink Institute)

Det viser sig typisk som:

• I taler mest om praktiske ting: børn, økonomi, madpakker, vasketøj.
• I deler adresse – men ikke længere tanker, følelser eller drømme.
• I har måske stadig sex indimellem – men uden egentlig nærhed.
• I lever mere i et bofællesskab som “effektive roommates” end som kærester eller mand og kone.

En stor undersøgelse af emotional divorce viser, at det er en bred tilstand, der påvirker både det følelsesmæssige, det sociale, det psykiske – og i mindre grad økonomien.
Det forklarer, hvorfor et par kan “fungere” udadtil – hus, job, sport, forældremøder – mens relationen indeni er ved at gå i opløsning.

Interessant nok fandt forskningen, at uddannelsesniveau er en af de faktorer, der hænger sammen med mindre emotional divorce – jo højere uddannelse, jo mindre tendens til følelsesmæssig frakobling.
Det kan hænge sammen med, at kommunikation, refleksion og det at søge hjælp (terapi, rådgivning, osv.) oftere er mere “legitimt” her.

Men uanset uddannelse: ingen er immune.

Hvorfor glider vi fra hinanden i stilhed?

Der er sjældent kun én årsag. Typisk er det en cocktail af:

• Langvarig stress og pres: arbejde, pendling, økonomi, børneforældre og praktisk logistik.
• Manglende følelsesmæssig dialog: man holder op med at dele, hvad man føler, drømmer om og frygter.
• Små svigt og skuffelser, som aldrig bliver talt igennem.
• Forskellige forventninger til sex, nærhed, fritid, børneopdragelse – uden reelt kompromis.
• Fra at være dig, mig og os er vi gået til et fifty-fifty arbejdsfordelings-parforhold.

Til sidst bliver det nemmere at trække sig end at tage de svære samtaler. Og når vi har trukket os længe nok, begynder hjernen at beskytte os ved at lukke ned for noget af længslen. Ofte siger parret eller den ene part

“jeg har ikke flere følelser”

men i virkeligheden er det et mentalt lag af beskyttelse, vores reptile system og underbevidsthed, der forsøger, at dække over et gammelt savn.

Som terapeut oplever jeg ofte, at der er gamle uforløste traumer fra barndommen, og mønstre, der ubevidst gentages i eget voksne liv. Her er i nogle tilfælde tale om traumebonding. Dette skriver jeg om i et andet indlæg.

Børnene mærker mere, end vi tror

Her bliver det alvorligt.

Vi bilder os nogle gange ind, at:

“Det er bedre for børnene, at vi bliver sammen – vi skændes jo ikke.”

Men forskningen siger noget andet.

Studier viser, at børn, der lever i hjem med høj konflikt eller kronisk ulykkelighed, har øget risiko for angst, depression, adfærdsproblemer, dårligere skolegang og udfordringer i deres egne relationer senere i livet.

Og det er ikke kun de høje skænderier, der skader.
Det kan være lige så belastende for et barn at vokse op i et hjem, hvor stemningen er iskold, mor og far aldrig rører ved hinanden, og hvor ingen taler om, hvordan de har det – kun om, hvad der skal gøres.

Neuroforskning viser, at:

• 0–5 år er kritisk for udviklingen af barnets følelsescenter i hjernen – det limbiske system.(teach throug love)
• Trygge relationer, øjenkontakt, kram, trøst og følelsesmæssig spejling bygger bogstaveligt talt hjernens “arkitektur” for empati, selvberoligelse og tilknytning. (developingchild.harvard)
• Emotionel forsømmelse – altså tavshed, fravær af følelsesmæssig respons og vedvarende kulde – kan føre til dysregulering i det limbiske system og svækket empati senere i livet.

Med andre ord: et hjem uden kærlighed, blikkontakt og nærvær – også selvom der ingen skænderier er – sætter spor i børnenes hjerner og hjerter.

Derfor er silent divorce ikke blot et problem for mor og far. Det er et familieproblem og det bliver en samfundsudfordring, hvis vi vender det blinde øje til!

Hvad hjælper par med at finde tilbage til nærheden?

Heldigvis er der meget, man kan gøre, før forholdet dør i stilhed. Både forskning og erfaring peger på nogle nøgleområder:

1. Sæt ord på – før du giver op

Første skridt er at turde sige højt:

“Jeg føler mig ensom i vores forhold.”
“Jeg savner dig.”

Ikke som anklage – men som sandhed.
Mange par opdager først dér, at den anden faktisk også savner noget, men ikke aner, hvordan det skal siges.

2. Genskab følelsesmæssig kontakt

Det handler om at flytte fokus fra logistik til liv:

• Aftal “samtaletid” som PUSSØ samtale, hvilket jeg lærer mine klienter.
• Partner Udviklings Samtale med SexØnsker, uden skærme, hvor I kun taler om jer – ikke børn, ikke økonomi.
• Del ting, I ikke har sagt længe: frygt, drømme, længsler.
• Øv jer i at lytte uden forsvar: “Jeg vil gerne forstå dig – ikke forsvare mig.”
• Træn aktiv lytning, hvor du kan genfortælle, hvad den anden sagde og forstå det.

Emotionsfokuseret parterapi (EFT) og lignende metoder arbejder netop med dette: at skabe tryghed, så man kan dele sårbarhed i stedet for at angribe eller trække sig.

Studier viser, at denne terapiform øger tilfredshed og nærhed markant i mange parforhold.

3. Intimitet i små skridt

Intimitet er ikke kun sex. Det er:

• Et blik der bliver hængende lidt længere.
• En hånd på skulderen, når den anden går forbi.
• Et “tak fordi du…” i stedet for kritik.
• At forstå hinandens kærlighedssprog samt
• Lære, hvordan du sætter dem i spil på en positiv måde.

Små, bevidste handlinger kan tænde gnisten igen, hvis begge vil. Det er her, mikro-handlinger i hverdagen bliver til makro-effekt over tid.

4. Søg hjælp – sammen eller hver for sig

Hvis I sidder fast, så er der ingen skam i at hente hjælp. Tværtimod er det et tegn på ansvar og mod.

Parterapi, sexologisk rådgivning, individuel terapi eller gruppeforløb kan:

• Afklare, hvad der er jeres mønstre.
• Få skjulte sår frem i lyset.
• Give jer konkrete værktøjer til kommunikation, grænsesætning og intimitet.

Hvornår er en bevidst afslutning det sundeste?

Det er et svært, men vigtigt spørgsmål.

Nogle par oplever – efter gentagne forsøg på at reparere – at der ikke længere er et fælles “vi” at kæmpe for.

Tegn på, at en bevidst afslutning kan være sundere end at blive i silent divorce, kan være:

• Når én eller begge er kronisk nedbrudt, depressive eller meget stressede, og forholdet er drænende.
• Når I – trods ærlig indsats og hjælp – ikke længere ønsker at være kærester, men bare er bange for at gå.
• Når børnene tydeligt mistrives, og intet ændrer sig, selvom I har forsøgt og udtømt mulighederne for hjælp.

Her kan en ordentlig, respektfuld skilsmisse med fokus på samarbejde som forældre være mindre skadelig end at blive i et følelsesmæssigt dødt eller giftigt forhold.(Psychology Today)

Det vigtige er: at vælge bevidst, ikke bare drive med i en stille opløsning.

Dette valg måtte jeg selv træffe efter et forhold/ægteskab, der varede i 30 år og det var i bagklogskabens lys i dag, 8 år efter, absolut den bedste løsning for alle parter. Da min søn på 19 år, efter blot 3 måneder sagde:

“Mor, det er dejligt, at se du er glad igen.“

Så var jeg ikke i tvivl om, det var det rigtige valg, men vi burde nok have truffet det mange år før. Eller fået professionel hjælp. I dag glæder jeg mig hver gang, jeg hjælper et par tilbage på sporet og det er skønt, at se, at så mange, kan genfinde gnisten, med lidt “fødselshjælp” fra en, der selv har gået vejen.

Den positive spiral starter ofte hos manden – Mandegrupperne som katalysator

Som professionel facilitator af mandegrupper ser jeg igen og igen, hvor stor forskel det gør, når manden går forrest.

Når mænd får et trygt rum til at arbejde med:

• egne mønstre og selvudvikling
• ansvar og autentisk lederskab
• følelser, vrede, skam og sårbarhed
• kommunikation og kærlighedssprog
• lyst, erotik, jalousi og grænsesætning

…så ændrer det ikke kun dem – det ændrer deres relationer.

Min erfaring er, at 9 ud af 10 mænd i mine mandegrupper løfter deres parforhold markant. Ikke nødvendigvis fordi alt bliver “perfekt” – men fordi de:

• bryder gamle, uhensigtsmæssige mønstre
• lærer at sætte ord på følelser
• begynder at se og høre deres kvinde på en ny måde
• forstår, at tryghed, nærvær og små handlinger skaber kærlighed
• fokuserer på den positive spiraleffekt af egne tanker

Når manden møder op i relationen med ny energi og håb, sker der ofte noget smukt:

• Kvindens energi løftes, fordi hun mærker, at han er der – rigtigt der.
• Dialogen bliver dybere og blødere.
• Børnene bliver roligere og gladere, fordi stemningen i hjemmet ændrer sig.

Den positive spiral starter ofte ét sted:

Når én tager ansvar for at bryde tavsheden.

For mange af de mænd, jeg arbejder med, starter det i mandegruppen – men effekten mærkes hjemme ved spisebordet, i soveværelset, i børneværelset og på jobbet. Mændene stråler stolt, når de beretter om al den ros og anerkendelse de pludselig får fra nær og fjern.

Energi og spejlneuroner har i mange år været undervurderet. Vi kan selv vælge aktivt, at løfte vores energi og vores tanker skaber vores liv. Derfor gør det en afgørende forskel, at beslutte, at nu vil jeg gøre noget aktivt for mig selv og vores forhold. – Nanna Feld, Sexolog og Parterapeut

Vil du undgå, at jeres forhold dør i stilhed?

Hvis du kan mærke, at noget af det her rammer:

• Måske står du midt i en silent divorce.
• Måske har du en partner, der er “silent quitting” – eller du er det selv.
• Måske er I to gode mennesker, der bare er faret vild i hverdagen.

Du og I behøver ikke gå vejen alene.

Vil du vide mere?

• Hop ind på www.nannafeld.dk
• eller send mig en mail, hvis du vil høre mere om parterapi, sexologisk rådgivning eller mine mandegrupper.

Du, din partner og jeres børn fortjener et hjem, hvor der ikke kun er tag over hovedet – men også varme i hjertet. 💚 Hvis du kan mærke, at noget af det her rammer:

• Måske står du midt i en silent divorce.
• Måske har du en partner, der er “silent quitting” – eller du er det selv.
• Måske er I to gode mennesker, der bare er faret vild i hverdagen.

Du behøver ikke gå vejen alene.

Vil du vide mere?

• Hop ind på www.nannafeld.dk
• eller send mig en mail, hvis du vil høre mere om parterapi, sexologisk rådgivning eller mine mandegrupper.

Du og jeres børn fortjener et hjem, hvor der ikke kun er tag over hovedet – men også varme i hjertet. 💚 Succes i kærlighed er fundamentet for succes i livet – Nanna Feld

📚 Kilder

Emotional Divorce / Quiet Divorce forskning og analyser

ResearchGate. (2023). Emotional divorce and its relation to demographic variables (Research study). https://www.researchgate.net/publication/373585659
Forbes. (2025). 1 common mindset that quietly leads to divorce — by a psychologist. Forbes Media.
Phys.org. (2025). Quiet divorcing: A slow erosion of intimacy. Phys.org.
The Guardian. (2025, November 26). Quiet divorce: Why people are checking out of their marriages emotionally. Guardian News & Media.
The Independent. (2025). Quiet divorcing: What it means when your relationship fades out. Independent Digital News.
Oprah Daily. (2025). What is a silent divorce — and why it happens. Hearst Magazines.
EPPLaw. (2024). Signs you are in a silent divorce. EPPLaw Family Articles.
Versus Texas Family Law. (2024). Silent divorce: Emotional separation while staying married.

Parforhold, konflikt og mental trivsel

American Psychological Association. (2020–2024). Marital quality, conflict, and psychological health [Multiple studies]. APA Publishing.
Kane Counseling Services. (2024). Emotional attachment and the psychological impact of silent divorce.
DeLuca, L. (2024). Impact of silent divorce on family dynamics. DLB Counseling Institute.

Hjerneudvikling, tilknytning og børns trivsel

Center on the Developing Child at Harvard University. (2016–2024). Brain architecture, toxic stress, and early childhood development [Research summaries]. Harvard University.
National Institute of Mental Health. (2021–2024). Effects of emotional neglect on child development. NIMH Publications.
Schore, A. N. (2019). Right brain affect regulation and the origin of the self. Norton.
Bowlby, J. (1988). A secure base: Parent-child attachment and healthy human development. Basic Books.
Ainsworth, M. D. S. (1978). Patterns of attachment: A psychological study of the strange situation. Lawrence Erlbaum.

Parterapi, EFT og interventioner

Johnson, S. (2019). Attachment theory in practice: Emotionally focused therapy for individuals, couples, and families. Guilford Press.
Greenberg, L. S., & Johnson, S. (1988). Emotionally Focused Therapy for couples. Guilford Press.
APA. (2022). Couple and family interventions: Evidence-based practices. American Psychological Association.