Tilføj din overskrift her

Hvis din mor aldrig rigtig elskede dig – hvordan skal du så kunne elske dig selv?

Mor så mig ikke

Når en dreng vokser op uden at blive set af sin mor sætter det sig ofte i kroppen som et usynligt skjold og drengen følger sig aldrig rigtig god nok, heller ikke som voksen mand.

Dette tages med ind i alle relationer, i kærlighedslivet, på arbejdet og med familie og venner.

Når en dreng vokser op uden sin mors kærlighed – den ægte, ubetingede, bløde og nærværende – så lærer han tidligt én ting:


“At han må være noget andet, end han er, for at blive elsket.

Ikke for følsom. Ikke for krævende. Ikke i vejen. Ikke for meget. Ikke for lidt.
Han lærer at aflæse stemninger før han kan stave til hvad det er. Vi kalder det ofte for “antennebørn”, fordi os, der altid har skulle passe på, at mor ikke blev ked af det, vred eller noget tredje, vi ønskede at undgå, vi lærte at aflæse ethvert tegn i god tid.


Drengen, han lærte at være den, mor har brug for – og glemte, hvem han selv var og er i dag som mand og menneske.

Nogle drenge bliver små voksne alt for tidligt.
Andre trækker sig ind i sig selv og lukker ned for kroppen, for følelserne, for længslen.
De bliver mænd, der ikke kan mærke sig selv – eller mænd, der føler for meget og skammer sig over det.

Mænd der jager bekræftelse i kvindens blik – men aldrig føler sig nok.
Mænd der udholder mere, end de burde – eller forlader før de bliver forladt.
Mænd, der aldrig rigtig kan slappe af i kærlighed, fordi de stadig er i alarmberedskab fra dengang morens kærlighed var betinget, ustabil eller fraværende.

Det sætter sig dybt.

I nervesystemet.
I selvværdet.
I relationerne.
I sexlivet.

Nogle bliver Mr. Nice Guy og er alle kvindernes ven, men har svært ved, at tiltrække og fastholde den kvinde, han virkelig ønsker, at dele sit liv med, fordi hun ikke kan mærke ham, sådan “rigtigt”.

Det kan være svært at sætte ord på og måske sir hun blot, at han ikke er hendes type, eller at han er for flink til hende, fordi hun selv har sine egne sår og traumer, hun ikke helt forstår, ligesom du som mand, ikke forstår, hvad det er, der sker.

Og det er ikke din skyld.
Men det er dit ansvar, at handle på dine umødte behov!

“Under enhver svær følelse ligger et umødt behov.”

Så længe du ikke healer det tomrum, du har inde i dig selv, vil du søge det i kvinder, i præstation, i porno, i travlhed, i kontrol – og det vil aldrig fylde hullet ud.

Så hvad gør du?

Du vender hjem.
Ikke til din mor – ikke til din kones anerkendelse – men til dig selv.
Til din krop. Din sorg. Din vrede. Din længsel.

Du lærer at elske den dreng, hun ikke kunne rumme.
Og stå ved den mand, han er blevet.

“Du bliver en autentisk mand og det menneske, du er sat på jorden til at være”

Det gør ondt.
Det kræver mod.
Men det er den eneste vej til frihed.

Og du skal ikke gå den alene.
Der findes fællesskaber af mænd, der har taget det skridt – og fundet noget, de aldrig troede muligt:
Fred i sig selv. Kontakt til hjertet. Styrke uden panser og skjold.

Det er det, vi blandt andet arbejder med i mine mandegrupper.
Og det er det, jeg hjælper med som mentaltræner og sexolog, samtidig med, at du får ny viden om kærlighedssprog, erotiske sprog og partner udviklingssamtaler, så du bliver den mand og bedste partner, som du inderst inde ønsker at være.

Ikke for at gøre dig til noget andet end du er.
Men for at få dig hjem til den, du altid har været.

Vil du vide mere, er du altid velkommen til at række ud til mig.

Nanna Feld

Del dette indlæg