ORD SÆTTER SPOR · DEL 1
Han er måske chef, leder eller virksomhedsejer.
Ham, andre går til, når problemer skal løses. Han tager ansvar, holder hovedet koldt og har måske skabt både karriere, familie og økonomisk succes.
Men under den stærke mand kan der stadig gemme sig en dreng, som lærte meget tidligt:
Du skal tage dig sammen.
Du må ikke være svag.
Du er ikke god nok.
Hold op med at være så følsom.
Mental vold i barndommen efterlader ikke nødvendigvis blå mærker. Men ordene kan følge os langt ind i voksenlivet.
Som sexolog, parterapeut og mentaltræner møder jeg det igen og igen.
Hårde ord kan sætte spor i selvværdet
En stor britisk undersøgelse offentliggjort i BMJ Open i 2025 analyserede data fra 20.687 voksne.
Forskerne fandt, at personer, der rapporterede verbal mishandling i barndommen, havde 1,64 gange højere odds for lav mental trivsel som voksne end personer, der hverken havde oplevet fysisk eller verbal mishandling.
For fysisk mishandling var tallet 1,52. Havde personen oplevet både verbal og fysisk mishandling, var det 2,15.
Det betyder ikke, at hårde ord automatisk bestemmer, hvordan et menneskes liv udvikler sig. Undersøgelsen viser sammenhænge – ikke en simpel årsag og virkning.
Men resultaterne understreger noget vigtigt:
Ord kan sætte dybe og langvarige spor.
WHO beskriver ligeledes emotionel og psykisk mishandling som en del af vold mod børn og peger på, at belastninger i barndommen kan have langvarige konsekvenser for både mental sundhed og trivsel.
Højt præstationsniveau er ikke det samme som højt selvværd
Det her er noget, jeg genkender meget tydeligt fra mit arbejde med mænd.
Mit eget erfaringsbaserede skøn er, at omkring 80 % af de mænd, jeg arbejder med, fortæller om hårde ord, kritik, nedgørelse, følelsesmæssig kulde eller en oplevelse af aldrig helt at være gode nok i deres opvækst.
Det er ikke et videnskabeligt tal og kan ikke overføres til mænd generelt. Det er min observation fra min egen praksis.
Og der er et interessant paradoks:
Mange af disse mænd har klaret sig rigtig godt.
De er dygtige ledere, chefer, specialister og virksomhedsejere. De arbejder hårdt, tager ansvar og er vant til at levere.
Måske blev præstation netop en del af deres overlevelsesstrategi:
Hvis jeg gør det godt nok, er jeg god nok.
Problemet er, at succes ikke nødvendigvis ændrer den grundlæggende følelse indeni.
Du kan have 50 medarbejdere, stort ansvar og masser af anerkendelse – og stadig være bange for at blive afsløret som utilstrækkelig.
Højt præstationsniveau er ikke det samme som højt selvværd.
Den hårde skal beskytter ofte noget sårbart
Når man som barn lærer, at følelser bliver mødt med kritik, latterliggørelse eller afvisning, giver det god mening at beskytte sig.
Man lærer måske at klare tingene selv.
Ikke bede om hjælp.
Ikke vise usikkerhed.
Ikke græde.
Ikke fortælle, når noget gør ondt.
Det kan være en effektiv strategi som barn.
Men den samme strategi kan blive begrænsende som voksen.
For den stærke skal, der engang beskyttede drengen, kan senere gøre det svært for manden at vise, hvem han virkelig er.
CDC peger blandt andet på, at belastende oplevelser i barndommen og langvarig stress kan påvirke stressresponsen og senere gøre det sværere at skabe sunde og stabile relationer.
Og det er netop dér, vi begynder at nærme os udfordringer med selvværd, parforhold, nærhed og sexlyst.
Det vender jeg tilbage til i Del 2 af Ord sætter spor.
Indre barn-arbejde: Hvad lærte du at tro om dig selv?
I individuel terapi arbejder jeg blandt andet med det, der ofte kaldes indre barn-arbejde.
Det handler for mig ikke om at sidde fast i fortiden eller placere al skyld hos mor og far.
Det handler om at forstå sammenhængen mellem dengang og nu.
Hvad oplevede du?
Hvad lærte du om dig selv?
Hvilke strategier udviklede du for at beskytte dig?
Og hvilke af de strategier styrer stadig dit liv, selvom du ikke længere er den lille dreng?
En mand kan eksempelvis have lært:
Jeg skal præstere for at være værd at elske.
Jeg må klare mig selv.
Jeg må ikke vise svaghed.
Andre mennesker kan såre mig, hvis jeg lukker dem helt ind.
Når vi får øje på de gamle overbevisninger, kan vi begynde at arbejde med dem i stedet for ubevidst at lade dem styre vores valg.
Målet er ikke at gøre den stærke mand mindre stærk.
Tværtimod.
Målet er, at han bliver så tryg i sig selv, at han ikke længere behøver være hård for at føle sig stærk.
Vores tanker og ord er med til at forme vores virkelighed
Jeg har sagt det i mange år:
Vores tanker og vores ord er med til at forme vores virkelighed.
Ikke fordi vi kan tænke os til alt.
Men fordi de ord, vi hører igen og igen, kan blive til den måde, vi senere taler til os selv på.
Og derfor kan arbejdet også gå den anden vej.
Vi kan opdage den gamle indre stemme.
Udfordre den.
Og langsomt begynde at skrive en anden fortælling:
Jeg er god nok uden konstant at præstere.
Jeg må gerne have behov.
Jeg må gerne vise følelser.
Jeg kan være både stærk og sårbar.
Ord kan bryde mennesker ned.
Men ord kan også være med til at bygge dem op igen.
Kan du genkende dig selv?
Måske har du klaret dig godt hele livet, men mærker alligevel en uro, et lavt selvværd eller en følelse af aldrig helt at være god nok.
Måske begynder det også at påvirke dit parforhold, din nærhed eller din sexlyst.
Så kan det være værd at undersøge, hvad der ligger bag den stærke facade.
Du kan booke en gratis og uforpligtende afklarende Zoom-samtale med mig på 45 minutter her:
Book gratis afklarende samtale
Du kan også læse om mine mandegrupper, hvor mænd arbejder med selvværd, relationer, sårbarhed, styrke og personlig udvikling i et fortroligt fællesskab:
Nanna Feld
Sexolog · Parterapeut · Mentaltræner
Kilder
Bellis, M.A. m.fl. (2025): Comparative relationships between physical and verbal abuse of children, life course mental well-being and trends in exposure, BMJ Open, 15:e098412.
World Health Organization: Child maltreatment og Violence against children.
Centers for Disease Control and Prevention: Adverse Childhood Experiences (ACEs).